Munke Mose Allé 1, L.ST.TV., 5000 Odense
95 ㎡ - stuen - 2 værelser - 11.700 kr./md.
Fakta om boligen
Størrelse: 95 m2
Etage: stueetagen
Værelser: 2
Bygget/Ombygget: 2019
Leje pr. mdr.: 11.700 kr./md
Aconto vand: 150 kr./md pr. pers.
Aconto varme: 400 kr./md
Depositum: 35.100 kr.
Forudbetalt husleje: 35.100 kr.
Energimærke: A
Mulighed for overtagelse: 01/08/2024
Elevator: Ja
Terrasse: Ja
Hyggelig 2-værelses lejlighed med rummeligt badeværelse og direkte udgang til nyanlagt terrasse og parken
Lejligheden har byens bedste beliggenhed, gulvvarme i alle rum og er udført i eksklusive kvalitetsmaterialer. Planløsningen er moderne og velgennemtænkt med et rummeligt køkkenalrum som hjemmets naturlige samlingspunkt.
Køkkenet er i et elegant design fra Svane med integrerede hårde hvidevarer. Der er kværn til biologisk køkkenaffald i køkkenvasken og kogende vand i vandhanen.
Lejligheden indeholder ud over stue og køkkenalrum et værelse med indbyggede skabe, samt et stort badeværelse.
Gulvene er lagt i sildebensmønster i massiv egetræ, og på badeværelset er der stilrene, italienske klinker på både gulv og vægge.
Kulturhuset og beboerfællesskab
Som beboer i Munkemose Park er du en del af et levende nabofællesskab, der har Kulturhuset som fælles samlingspunkt. Her kan du deltage i en række aktiviteter arrangeret af beboerforeningen - fx yoga, strik, vinsmagninger, foredrag og fællesmiddage.
4 gange årligt er TASFO vært for beboer-arrangementer - senest kortfilmsaften og ginsmagning.
Fællesfaciliteter & dele-bil
I gårdrummet er der et pragtfuldt orangeri, fælleshus med storkøkken, værelser til overnattende gæster, træterrasse med grill og legeområde til de mindste.
I orangeriet er der året rundt udsigt til både himmel og grønt gårdmiljø, og her kan man nyde en rolig stund.
Der er desuden en lys parkeringskælder under det grønne gårdrum med mulighed for p-plads og med smart og miljøvenlig dele-elbil, som kan lejes på dagsbasis for et symbolsk beløb.
Der er desuden overdækket cykelparkering i gårdrummet samt mulighed for leje af ekstra depot i ejendommens kælder.
Exceptionel service
Vi lægger vægt på den personlige service, hurtig svartid og en høj grad af tilgængelighed for vores beboere: Vores hjælpsomme administrations-team holder til på matriklen og er derfor altid inden for rækkevidde i hverdagen.
Som en del af vores omfattende servicepakke tilbyder vi indflytningshjælp til bl.a. montering af lamper og ophæng af billeder mv.
I første række til natur og byliv
I Munkemose Park bor du med Odense Å i forhaven og få hundrede meter til gågaden.
Forlader du matriklen er der få meter til byens smukkeste park - Munke Mose - og åen, hvor man i sommerhalvåret kan sejle med Odense Aafarts turbåde til Odense Zoo og Fruens Bøge.
Langs åen kan man gå ad stier til det populære udflugtsmål, Skovsøen.
Samtidig er gågade, caféer og teatre inden for gåafstand, og der er få hundrede meter til Domkirken, Rådhuset og H.C. Andersens Hus.
Billedmaterialet er repræsentativt for kvalitets- og detalje-niveauet i Munkemose Park. Plantegningen er specifik for lejemålet.
Her får du:
✔ Unikke lejligheder i hjertet af Odense
✔ Totalrenoverede boliger med historisk sjæl
✔ Moderne planløsninger med køkken/alrum
✔ Boliger til singler, par, seniorer og børnefamilier
✔ Lejligheder mellem 54 m2 til 204 m2
✔ Parkeringskælder og elevator
✔ Trygt og grønt gårdmiljø med elektronisk adgangskontrol
✔ Fælles madhus, storkøkken, orangeri og gæsteboliger
✔ Delebil-ordning
BOOK EN FREMVISNING
Omgivelserne
Munke Mose og Odense Å
Flytter du ind i en af lejlighederne i Munkemose Park, kommer du til at bo midt i den smukke park, Munke Mose.
Du får en fantastisk bopæl på en af de bedste adresser i Odense. Her er alle byens tilbud og muligheder indenfor gåafstand, og du er samtidig omgivet af smuk natur.
Munke Mose er et fantastisk anlæg, der rummer store græsarealer, boldbaner, legeplads og træningsredskaber. Du finder samtidig en smuk kombination af gamle træer, søer, øer, vandløb og skulpturer. Munke Mose har med andre ord et alsidigt og spændende udtryk med mulighed for mange oplevelser og aktiviteter.
Odense Å risler idyllisk igennem Munke Mose, og et dejligt stisystem fører dig til de skønneste områder: Eventyrhaven, Ådalen, Odense Zoo, Fruens Bøge og det populære udflugtsmål, Skovsøen.