KARRIERE

I Tasfo er fællesskab et nøgleord, som er mere end bare ord på papir - det er flyttet ind i alt, vi gør. For os er det en kendsgerning, at mennesker behøver mennesker - og vi prioriterer som en selvfølge at skabe fælles rum til fælles oplevelser. Både for dem vi arbejder for og med.

Vi bygger rum til at huse beboernes fællesskaber, og på samme måde tager vi også hånd om vores eget kollegafællesskab. Vi er en spraglet flok, som har meget forskellige arbejdsområder og kompetencer, og vi udveksler både faglige og personlige erfaringer over den daglige varme fællesfrokost, ligesom vi mødes til fredagsbar, over fælles morgenmad og til team-dage. 

En fuldtidsstilling i Tasfo ligger på 35,5 timer om ugen (inklusiv betalt frokost), en investering i en bedre hverdag for vores ansatte.

Vi tager vores interne arbejdsmiljø alvorligt og arbejder opmærksomt og kontinuerligt på både at forbedre og forebygge. Hveranden uge er det et prioriteret punkt på skemaet i ledergruppen, da vi anser det for fundamentet for alt det, vi både skal og vil.

Vi værdsætter initiativ, kvalitetsbevidsthed og ordentlighed i en kollega og er altid på udkig efter interessante profiler, som matcher vores værdier og føjer til den livlige palette i Tasfo-familien. 

Du er meget velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til: 

job@tasfo.dk