Munke Mose Allé 1, K 1. TV., 5000 Odense
89 ㎡ - 1. sal - 2 værelser - 11.950,00 kr./md.
Fakta om boligen
Størrelse: 89 m2
Etage: 1. sal
Værelser: 2
Bygget/Ombygget: 2019
Leje pr. mdr.: 11.950 kr./md
Aconto vand: 150 kr./md pr. pers.
Aconto varme: 400 kr./md
Depositum: 35.850 kr.
Forudbetalt husleje: 35.850 kr.
Energimærke: A
Mulighed for overtagelse: 01.06.2024.
Elevator: Ja
Altan: Ja
Lejlighed med altan og skøn udsigt til Munke Mose
Denne 2-værelses lejlighed byder på en lys og imødekommende atmosfære, hvor kvalitet og komfort går hånd i hånd. Gulvvarme i alle rum sikrer behagelige temperaturer året rundt, mens de eksklusive materialer og det høje loft skaber en fornemmelse af elegance.
Store vinduespartier fylder rummene med naturligt lys og giver et åbent og luftigt indtryk.
Planløsningen er moderne og velgennemtænkt, og det rummelige køkkenalrum er hjemmets hjerte.
Køkkenet er i et elegant design fra Svane komplet med integrerede hårde hvidevarer, praktisk kværn til biologisk affald i køkkenvasken og vandhane med kogende vand.
Gulvene i massivt egetræ er lagt i elegant sildebensmønster, mens badeværelset prydes af smagfulde italienske klinker på både gulv og vægge, som fuldender lejlighedens luksuriøse udtryk.
Fællesskab, førsteklasses service og delebilsordning
I Munkemose Park får du adgang til et levende fællesskab med Kulturhuset som det centrale samlingspunkt. Her kan du deltage i et væld af aktiviteter arrangeret af beboerforeningen, herunder fællesspisninger, yoga, strikkeklub og festlige højtidsfejringer.
TASFO er vært for adskillige beboerarrangementer årligt - senest kortfilmsaften og ginsmagning.
I gården finder du et imponerende orangeri samt et fælleshus udstyret med storkøkken og gæsteværelser, som kan lejes til overnattende gæster. Derudover er der en træterrasse med grillfaciliteter, et legeområde til de yngste og en parkeringskælder med smart og miljøvenlig dele-elbil.
Vores dedikerede administrationspersonale holder til på matriklen og er derfor altid inden for rækkevidde i hverdagen. Vi lægger vægt på den personlige service, hurtig respons og en høj grad af tilgængelighed for vores beboere.
Som en del af vores omfattende servicepakke tilbyder vi også indflytningshjælp, herunder montering af lamper og ophængning af billeder, samt et dygtigt drifts-team, der nemt kan bookes til løsning af diverse opgaver.
Billedmaterialet er repræsentativt for kvalitets- og detaljeniveauet i Munkemose Park. Plantegningen er specifik for lejemålet.
Lær din kommende udlejer at kende på tasfo.dk
Her får du:
✔ Unikke lejligheder i hjertet af Odense
✔ Totalrenoverede boliger med historisk sjæl
✔ Moderne planløsninger med køkken/alrum
✔ Boliger til singler, par, seniorer og børnefamilier
✔ Lejligheder mellem 54 m2 til 204 m2
✔ Parkeringskælder og elevator
✔ Trygt og grønt gårdmiljø med elektronisk adgangskontrol
✔ Fælles madhus, storkøkken, orangeri og gæsteboliger
✔ Delebil-ordning
BOOK EN FREMVISNING
Omgivelserne
Munke Mose og Odense Å
Flytter du ind i en af lejlighederne i Munkemose Park, kommer du til at bo midt i den smukke park, Munke Mose.
Du får en fantastisk bopæl på en af de bedste adresser i Odense. Her er alle byens tilbud og muligheder indenfor gåafstand, og du er samtidig omgivet af smuk natur.
Munke Mose er et fantastisk anlæg, der rummer store græsarealer, boldbaner, legeplads og træningsredskaber. Du finder samtidig en smuk kombination af gamle træer, søer, øer, vandløb og skulpturer. Munke Mose har med andre ord et alsidigt og spændende udtryk med mulighed for mange oplevelser og aktiviteter.
Odense Å risler idyllisk igennem Munke Mose, og et dejligt stisystem fører dig til de skønneste områder: Eventyrhaven, Ådalen, Odense Zoo, Fruens Bøge og det populære udflugtsmål, Skovsøen.