(Udlejet) Munke Mose Allé 1, M. 3. TH, 5000 Odense
143 ㎡ - 3. sal - 4 værelser - 16.450 kr./md.
Fakta om boligen
Størrelse: 143 m2
Etage: 3. sal
Værelser: 4
Bygget/Ombygget: 2020
Leje pr. mdr.: 16.450 kr./md
Aconto vand: 150 kr./md pr. pers.
Aconto varme: 600 kr./md
Depositum: 49.350 kr.
Forudbetalt husleje: 49.350 kr.
Energimærke: C
Overtagelse:
Elevator: Nej
Nyrenoveret kvalitetslejlighed i historiske rammer
Med Munke Mose Park i baghaven - få hundrede meter fra gågaden
Lys og indbydende 4-værelses lejlighed beliggende på 3. sal med udsigt over Hunderups tage og et stenkast fra byens smukkeste park, Munke Mose, der ligger som en oase med sine gamle træer og sin klukkende å lige midt i byen.
Bygningen kom til verden i 1893 som ramme for Mulernes Legatskole, og i 2020 blev den nænsomt renoveret i eksklusive kvalitetsmaterialer med respekt for husets alder og historiske kontekst, så den nu fremstår både ny og sjælfuld.
Lejligheden har en moderne planløsning med åbent køkkenalrum, som er hjertet i boligen og det naturlige opholdsrum.
Sprossede vinduer, som lader lyset strømme ind, snedkererede radiatorskjulere, fritlagte hanebånd i køkkenet og loft til kip bidrager alt sammen til følelsen af at træde ind i et æstetisk og charmerende hjem. Fra stuen er der udgang til en stor altan med kig til gårdhave og Odense midtbys skyline.
Køkkenet er et enkelt og elegant Svane-køkken med integrerede hårde hvidevarer, som alle er fra Miele (med undtagelse af Siemens opvaskemaskine og Thermex emhætte).
Der er praktisk kværn til køkkenaffald i køkkenvasken og kogende vand i vandhanen.
Lejlighedens gulvene er lagt i sildebensmønster i massivt egetræ, og gulv og vægge på badeværelset er beklædt med stilrene italienske klinker.
Det store badeværelse har vaskesøjle fra Miele, nedstøbt håndvask i CoreStone, spejl med integreret lys, en moderne badløsning med afskærmet bruseniche, væghængt toilet og berøringsfrit armatur fra Oras.
Lejligheden indeholder, ud over entre, 3 værelser med indbyggede skabe, samt 2 store badeværelser med gulvvarme.
Med adresse i Munkemose Park får du ikke kun en eksklusiv kvalitetsbolig og en enestående beliggenhed. Du bliver også en del af et helt særligt beboerfælleskab midt i byen.
Det lukkede gårdrum rummer orangeri, fælleshus med storkøkken og flygel, værelser til overnattende gæster, stor træterrasse med grill, legeområde til de mindste, parkeringskælder, elevator mm.
Alt i alt et hjem uden sidestykke.
Billedmaterialet er repræsentativt for kvalitets- og detaljeniveauet i Munkemose Park. Plantegningen er specifik for lejemålet.
Her får du:
✔ Unikke lejligheder i hjertet af Odense
✔ Totalrenoverede boliger med historisk sjæl
✔ Moderne planløsninger med køkken/alrum
✔ Boliger til singler, par, seniorer og børnefamilier
✔ Lejligheder mellem 54 m2 til 204 m2
✔ Parkeringskælder og elevator
✔ Trygt og grønt gårdmiljø med elektronisk adgangskontrol
✔ Fælles madhus, storkøkken, orangeri og gæsteboliger
✔ Delebil-ordning
BOOK EN FREMVISNING
Omgivelserne
Munke Mose og Odense Å
Flytter du ind i en af lejlighederne i Munkemose Park, kommer du til at bo midt i den smukke park, Munke Mose.
Du får en fantastisk bopæl på en af de bedste adresser i Odense. Her er alle byens tilbud og muligheder indenfor gåafstand, og du er samtidig omgivet af smuk natur.
Munke Mose er et fantastisk anlæg, der rummer store græsarealer, boldbaner, legeplads og træningsredskaber. Du finder samtidig en smuk kombination af gamle træer, søer, øer, vandløb og skulpturer. Munke Mose har med andre ord et alsidigt og spændende udtryk med mulighed for mange oplevelser og aktiviteter.
Odense Å risler idyllisk igennem Munke Mose, og et dejligt stisystem fører dig til de skønneste områder: Eventyrhaven, Ådalen, Odense Zoo, Fruens Bøge og det populære udflugtsmål, Skovsøen.