Munke Mose Allé 1, E.ST.4., 5000 Odense

76 ㎡ - stue - 2 værelser - 9.800 kr./md.

Fakta om boligen

Størrelse: 76 m2

Etage: Stue

Værelser: 2

Bygget/Ombygget: 2019

Leje pr. mdr.: 9.800 kr./md

Aconto vand: 150 kr./md pr. pers.

Aconto varme: 350 kr./md

Depositum: 29.400 kr.

Forudbetalt husleje: 29.400 kr.

Energimærke: A

Mulighed for overtagelse: 01/02/2024.

Elevator: Ja

Elegant stuelejlighed med direkte adgang til terrasse. Midt i Odenses smukkeste park.

Denne eksklusive og imødekommende stuelejlighed har et dejligt lysindfald og hele tre ind- og udgange. Nybygget i førsteklasses kvalitetsmaterialer.

Lejlighedens planløsning er moderne og velgennemtænkt med et rummeligt køkken/alrum og et alsidigt stue/værelse, der giver dig gode indretningsmuligheder. Fra begge værelser er der direkte adgang til en skøn terrasse. 

Gulvene er lagt i sildebensmønster i massiv egetræ, og på badeværelset er der stilrene, italienske klinker på både gulv og vægge. 


Køkkenet er i et elegant design fra Svane med integrerede hårde hvidevarer. Der er kværn til biologisk køkkenaffald i køkkenvasken og kogende vand i vandhanen.


Bo smukt og bekvemt 

Med adresse i Munkemose Park bor du med Odense Å i forhaven og få minutters gang fra gågaden. 

Det lukkede gårdrum rummer et imponerende orangeri og et kulturhus, som danner rammen om beboernes mange fællesskaber (fx fællesspisning, yoga og højtidsfejringer). Her findes også gæsteværelser til overnattende gæster. 

Vores beboerfaciliteter inkluderer også en stor og skøn træterrasse med grill, et legeområde til de yngste i familien, en parkeringskælder med miljøvenlige dele-elbil og elevator for ekstra bekvemmelighed.

Som beboer i Munkemose Park er der altid praktisk hjælp at hente. Tasfo tilbyder en servicepakke, som blandt meget andet byder på indflytningshjælp til montering af lamper, billeder m.v.

NB: Billedmaterialet er repræsentativt for kvalitets- og detalje-niveauet i Munkemose Park. Plantegningen er specifik for lejemålet.

Her får du:


✔ Unikke lejligheder i hjertet af Odense

✔ Totalrenoverede boliger med historisk sjæl

✔ Moderne planløsninger med køkken/alrum

✔ Boliger til singler, par, seniorer og børnefamilier

✔ Lejligheder mellem 54 m2 til 204 m2

✔ Parkeringskælder og elevator

✔ Trygt og grønt gårdmiljø med elektronisk adgangskontrol

✔ Fælles madhus, storkøkken, orangeri og gæsteboliger

✔ Delebil-ordning

BOOK EN FREMVISNING

Omgivelserne

Munke Mose og Odense Å

Flytter du ind i en af lejlighederne i Munkemose Park, kommer du til at bo midt i den smukke park, Munke Mose.

Du får en fantastisk bopæl på en af de bedste adresser i Odense. Her er alle byens tilbud og muligheder indenfor gåafstand, og du er samtidig omgivet af smuk natur.

Munke Mose er et fantastisk anlæg, der rummer store græsarealer, boldbaner, legeplads og træningsredskaber. Du finder samtidig en smuk kombination af gamle træer, søer, øer, vandløb og skulpturer. Munke Mose har med andre ord et alsidigt og spændende udtryk med mulighed for mange oplevelser og aktiviteter.

Odense Å risler idyllisk igennem Munke Mose, og et dejligt stisystem fører dig til de skønneste områder: Eventyrhaven, Ådalen, Odense Zoo, Fruens Bøge og det populære udflugtsmål, Skovsøen.

 
Forrige
Forrige

(udlejet) E.ST.1 NY

Næste
Næste

(Udlejet) E.2.1 NY