MUNKEMOSE PARK

Historisk charme. Nutidige hjem.

Munkemose Park ligger fredeligt og centralt i Odense – med Odense Å som nærmeste nabo og få hundrede meter til gågaden. Her forenes historiske rammer med moderne komfort.

FRA SKOLE TIL HJEM

Bygningerne er opført i perioden 1895-1939 og husede oprindeligt Mulernes Legatskole og Teknisk Skole.

Byggeriet er bevaringsværdigt, og projektet er derfor blevet til i tæt samarbejde med Odense Kommune og Fredningsnævnet.

Resultatet af renoveringen er et byggeri, der afspejler Tasfos værdier og strategi for ejendomsudvikling: 115 enestående lejemål (mellem 54 og 204 m2), som bygger bro mellem dengang og nu. Varsomt istandsat med respekt for det oprindelige og moderniseret til at modsvare nutidige standarder for komfort og elegance.

Vi besluttede flere steder at bevare karakteristiske elementer som de oprindelige, ikoniske trappeopgange og imponerende granitsøjler:

Et vidnesbyrd om håndværksmæssig stolthed og centrale dele af ejendommens identitet.

FÆLLES RUM MED HISTORISK KARAKTER

Fællesskabet har her en naturlig plads i hverdagen. I den tidligere gymnastiksal, som i dag fungerer som fælleshus, er der skabt rum til samvær. Den grønne gårdhave med græsklædte bakker, orangeri og fælles flagstang indbyder til ophold og møder mellem beboere.

Munkemose Park er et sted, hvor det gamle og det nye spiller sammen – hvor fortidens bygninger er forvandlet til hjem med lang levetid og høj livskvalitet. Et sted at bo, hvor æstetik, funktion og fællesskab går op i en højere enhed.

Ekstraordinært serviceniveau

  • Vores hjælpsomme administrations-team holder til på matriklen og er altid inden for rækkevidde. Vi lægger vægt på den personlige service, hurtig svartid og en høj grad af tilgængelighed for vores beboere.

Dele-elbil & P-plads

  • I Munkemose Park er det meste inden for rækkevidde. Men skal du på familiebesøg, til stranden eller på storindkøb, kan du tage dele-elbilen for et symbolsk beløb.

    Den holder i p-kælderen under det grønne gårdrum, hvor du også har mulighed for at leje p-plads til din egen bil.

Området: Parken i byen

  • Ingen andre steder i Odense bor du så smukt og naturskønt - samtidig med, at du er et stenkast fra alle byens indkøbs- og kulturmuligheder.

    Parkanlægget Munke Mose rummer store græsarealer, boldbaner, legeplads og træningsredskaber.

    Du finder samtidig en smuk kombination af gamle træer, søer, øer, vandløb og skulpturer. Munke Mose har med andre ord et alsidigt og spændende udtryk med mulighed for mange oplevelser og aktiviteter.

    Odense Å risler idyllisk igennem Munke Mose, og et dejligt stisystem fører dig til de skønneste områder:

    Eventyrhaven, Ådalen, Odense Zoo, Fruens Bøge og det populære udflugtsmål, Skovsøen.

Gæsteværelser

  • Som beboer i Munkemose Park har du mulighed for - for et symbolsk beløb - at leje et smukt gæsteværelse i Kulturhuset, som ligger i det grønne gårdrum.

    På den måde kan du udvide dit hjem og agere vært for overnattende gæster - også selv, hvis du ikke har et gæsteværelse i din lejlighed.

    Og hvis du har gæsteværelse allerede? Ja så kan du jo invitere nogle flere gæster.

Omfattende servicepakke

  • Vi tilbyder gratis indflytningshjælp som en del af vores servicepakke. Og når du er faldet på plads, kan du altid ringe efter vores dygtige drift-hold, som kan hjælpe med alt lige fra udskiftning af pærer til opsætning af hylder.

Kulturhus & fællesskab

  • Kulturhuset er hjertet i fællesskabet og beboernes fælles hus. Her kan du deltage i en række aktiviteter arrangeret af beboerforeningen - fx fællesspisninger, yoga, strikkeklub, vinsmagning og højtidsfejringer.

    4 gange årligt er TASFO vært for beboer-arrangementer.

    Som beboer har du stor medbestemmelse over, hvad der sker i Kulturhuset. Du kan selv arrangere aktiviteter eller foreslå forbedringer.

    Og fællesskabet opstår også, når du møder dine naboer i det fælles gårdrum, hobbyværkstedet eller orangeriet.

    Uanset om du er ny i byen eller har boet her i mange år, er du velkommen til at være en del af fællesskabet.

“Vi udvikler ejendomme, som mennesker har lyst til at se på i mere end 100 år”

- TASFO

FØLG MED PÅ INSTAGRAM