TASFO delebil

Bilen lejes i enten halve eller hele dage.

Tidsintervallerne for leje hedder:

06.00-14.00 og 14.00-22.00

Prisen er 100,- for 1/2 dag og 200,- for 1/1 dag

Bilen har hjemme i P-kælderen
på plads 43

Tasfos delebil er en e-Mini Cooper, som har en rækkevide på mellem 140 og 200 km på en opladning afhængig af vind-, kulde- og fartforhold. Skal du på en længere tur uden mulighed for at nå tilbage til p-kælderen, er du velkommen til at oplade eksternt, dog for egen regning. Du finder et to-go ladekabel i bagagerummet, hvor der også er brandslukker & 4 refleksveste.

Børnesæder skal selv anskaffes og opbevares.

Bilen reserveres hos administrationen, hvor nøglen også afhentes (inden for åbningstid).
Reserveres den en dag i en weekend, eller skal man afsted tidligt om morgenen, afhentes nøglen om fredagen eller dagen før reservationen. Det kan også aftales, at den lægges i din postkasse.

Bilen må gerne benyttes til enkelte overnatninger, men ikke længere ophold. Bilen skal være et tilbud til så mange beboere som muligt og et alternativ til at have en bil stående, man måske ikke bruger særlig meget: Så man kan handle, tage ud en aften og hvad der ellers kan være af ærinder, det er nyttigt at have en bil til.

Sørg for at returnere bilen pæn og evt. støvsuget. Tasfo sørger for at få den grundigt vasket hver 3. måned (af SteamRex både indvendigt og udvendigt), men hvis bilen trænger til lidt ekstra kærlighed, er den nummerpladeregistreret hos WashWorld, og det skal du være velkommen til at gøre brug af.

Vi skal bede om at se gyldigt kørekort ved første brug.

Det med småt

Bilen benyttes på eget ansvar. Alle skader rapporteres til Tasfo af hensyn til forsikringsdækning. Der er en selvrisiko på 5.000 kr. som dækkes af brugeren.

Enhver skade eller defekt skal straks meddeles Tasfo.

Hvis bilen bliver beskadiget under udlejning, skal der noteres så mange oplysninger som muligt: fotos, oplysninger om evt. skadesvolder, og evt. vidner. Dette til brug for skadeanmeldelse.

Af hensyn til forsikringen må den kun benyttes af beboere i Munkemose Park som er over 25 år, og bilen må heller ikke benyttes i udlandet.