Vestre Engvej – 1F, 2. th.

Vestre Engvej – 1F, 2. th.2018-11-27T15:14:41+00:00

Project Description

Vestre Engvej 1, Vejle

Ejendommen har 27 lejligheder samt 4 erhvervslejemål beliggende i stueetagen. Lejlighederne fremstår velholdte og indbydende og er fra 80 op til 200 m2.

Alle lejligheder har store altaner og tilhørende depotrum. Der er et grønt fællesareal foran ejendommen samt mulighed for leje af p-plads bag ved bygningen, alternativt mulighed for leje af p-plads i p-kælderen. Ejendommen har Middelfart Sparekasse, Dansk Hørecenter, Madkunst og Lokalbolig som lejere i stueetagen.

EJENDOMMEN

Lys og velholdt lejlighed med stor altan
Mulighed for leje af privat parkeringsplads

Denne lyse og indbydende lejlighed ligger i et attraktivt lejlighedskompleks opført i 2007. Lejligheden er placeret roligt, men stadig meget centralt i Vejle. Der er fem minutters gang til Strøget og Vejle Å. Nærmiljøet byder på gode indkøbsmuligheder, spisesteder, specialbutikker og let tilgængelighed med offentlig transport.
Lejlighedens køkken er i flot design fra HTH med bordplader i massivt eg, glaskeramisk komfur og integrerede hårde hvidevarer fra Bosch. På badeværelset er der væghængt toilet, bruseniche og gulvvarme samt vaskemaskine og tørretumbler fra Bosch. Der er klinker på badeværelset, gæstetoilettet og i entréen. På de øvrige gulve er der velholdt egetræsparket.

Lejligheden har en dejlig altan med udsigt til det fælles gårdmiljø med grønne områder. Der er desuden mulighed for leje af parkeringsplads i den ugenerte gård eller i parkeringskælder tæt på ejendommen.

Vestre Engvej – 1F, 2. th. Postnummer/By: 7100 Vejle
Størrelse 122,0 m2
Antal værelser 3
A/C Varme  450 kr.
Lejeperiode Efter aftale
Depositum 3 måneders leje
Forudbetalt leje 1 måned
Elevator Ja
Vaskemaskine/tørretumbler: Ja
Opbevaringsrum: Ja
Altan Ja
Mulighed for p-plads: Ja
 A/C vand afhænger af antallet der bor i lejligheden, og er anslået til kr. 150 pr. person pr. måned. El afregnes direkte til forsyningsselskabet.
HUSLEJE PR. MDR: kr. 11.000,- overtagelse 1. december
Vestre Engvej 1 – Instruks Vedligehold og brugsanvisninger2018-08-09T10:27:43+00:00

[flipbook pdf=”https://tasfo.dk/wp-content/uploads/2018/08/Instruks-Vedligehold-og-brugsanvisninger.pdf”]

Vestre Engvej 1 – husorden2018-08-08T12:22:47+00:00

TRIVSELSREGLER
Administrator: VET Invest ApS, c/o Tasfo Selskaberne cvr. nr.
31152518, Strevelinsvej 28, 4 sal. 7000 Fredericia ejer ejendommen, og
administrerer den ligeså. Administrator kan kontaktes alle hverdage
mellem 10 og 14 på tlf. nr. 40 62 12 53 eller dto@tasfo.dk.
Kontaktoplysningerne findes ligeledes på opslag på væggen i
miljøstationen.
Altaner: Det er ikke tilladt at opsætte afskærmning eller andre former
for faste installationer rundt om glasværnet. Man er naturligvis
velkommen til, at hænge ikke permanent afskærmning op, når man
befinder sig på altanen, men det skal nedtages om natten. 1k, 1th, har
på grund af beliggenheden undtagelsesvist fået dispensation for denne
regel. Træværket på altanen skal løbende afrenses for alger, men
kræver ikke yderligere behandling. Blomsterkasser må kun opsættes på
indvendig side af rækværket, under nødvendig hensyntagen til
glasværnet og på eget ansvar for skader. Blomster skal passes!
Grill på altanen er tilladt, men følgende råd fra beredskabsstyrelsen
skal overholdes.
 Grillen placeres på et ikke brændbart underlag og i passende
afstand fra overflader og emner, der kan brænde.
 I griller til fast brændsel må kun anvendes trækul eller briketter.
 Til optænding skal anvendes elektrisk grilltænder, papir eller
optændingsblokke og lignende. Der må ikke anvendes
optændingsvæske.
 Gasgriller skal placeres og anvendes efter producentens
anvisning, og der skal anvendes gasflasker med en tilladelig
fyldning på højst 11 kg.
 Sørg for at have vand til slukning i nærheden.
 Forlad ikke grillen før den er slukket.

Affaldsskakter: Affaldsskaktene er kun til brug for restaffald
(sorte/alm. poser) og kun til poser der uden besvær kan komme
gennem hullet til affaldsskakten og som er lukket forsvarligt. Organisk
affald skal i de udleverede grønne poser og bæres ned i skaktrummet,
hvor der stå en ekstra beholder til organisk affald. Pizzabakker og andet
pap har det med at brede sig ud og blokere skakten og skal derfor
bæres ned i miljøstationen. Affald må under ingen omstændigheder
placeres rundt om containeren i skaktrummet. Det forhindrer tømning
og tiltrækker rotter. Såfremt containeren er fuld, så prøv en af de andre
opganges skaktrum.
Ved fraflytning skal flytteaffald bortskaffes af fraflytteren.
Cigaretskodder må ikke smides på ejendommens arealer, men skal i
skraldespanden.
Badeværelser: Vi skal anmode om, at vedligeholdelsesvejledningen på
terrassohåndvaskene følges for, at minimere udgiften til
efterbehandling ved evt. fraflytning. Der henvises til www.kuma.dk
under produkter/rengøring-pleje.
Elevator: Ved driftsforstyrrelser tilkaldes viceværten. Hver opmærksom
på ikke, at sætte noget i klemme i elevatordørene, da dette ødelægger
sensorerne. Er der brug for, at holde elevatoren åben ved flytning eller
lignende, sættes et stykke farvet tape over dørens sensor.
Fejl eller skader: Lejer skal hurtigst muligt anmelde enhver fejl eller
skade i lejligheden og dennes installationer til ejendommens
administrator. Skader på selve ejendommen, bedes også meddelt
administrator og vicevært hurtigst muligt.
Generelt bevæger ejendommen sig på grund af de anvendte
elementer. Dette kan bl.a. være ved kraftig blæst eller kulde/varme
påvirkning. Dvs. der kan opstå perioder, hvor døre eller vinduer sætter sig, oftest vil de falde i hak igen efter en periode ellers kræver de en
justering. Kontakt vicevært herom.
NB! Det er ikke tilladt selv, at udføre reparationer og udskiftninger på
f.eks. vand – og elinstallationer. Der skal bruges autoriserede
håndværkere, og det vil være praktisk, at benytte de håndværkere, der
er fast tilknyttet ejendommen. Administrator kan være behjælpelig
med, at kontakte de pågældende håndværkere.
Hvis man rekvirerer håndværkere uden akut grund, eller til arbejde, der
ikke er aftalt med administrator påhviler betalingen af regningen én
selv.
Hunde: Det er i en række af lejlighederne fortsat tilladt at holde hund.
En lejlighed er, som udgangspunkt bygget til mennesker. Medvirk
derfor til, at det opleves positivt, at der er hunde i ejendommen. Det er
derfor vigtigt, at hundene ikke ”luftes” på altanerne med gøen til følge,
og at man som hundeejer sørger for, at ens hund ikke urinerer og
besørger opad mure/vægge på ejendommen og i øvrigt på
ejendommens arealer.
Miljøstation: Her forefindes pap- og papir container, container til plast
og metal samt en rød plastic boks til batterier og lignende. Der
foreligger en sorteringsplan, der ligger i lejlighedens mappe.
Har man ikke mulighed for selv at komme på genbrugspladsen må
aftale træffes med viceværten (for egen regning).
Musik m.m.: Tolerancetærsklen er forskellig fra menneske til
menneske. Husk det ved brug af musikinstrumenter, boremaskiner,
stereoanlæg, tv mv. Støjende adfærd bør almindeligvis minimeres i
tidsrummet mellem Kl. 23.00 og 08.00.

Navneskilte: Til administrator oplyses, hvad man ønsker, der skal stå på
navneskiltene ved indgangen, på postkassen og på lejlighedens dør. Af
æstetiske grunde skal beboerne anvende de ensartede standardskilte.
Nøgler: Ejendommen har EVVA – centralsystem-nøgler, som af
sikkerhedsmæssige grunde kun kan rekvireres mod betaling ved
henvendelse til administrator. Det er således ikke muligt/tilladt selv, at
få kopieret nye nøgler. Viceværten opbevarer ikke ekstra nøgler til de
enkelte lejligheder. Dørcylinderne skal smøres hvert halve år med EVVA
låsespray, kontakt evt. vicevært ved problemer.
Paraboler/antenner: Al opsætning af paraboler og antenner er
forbudt.

Parkering: Parkering i garage og gård er udelukkende for de beboere,
der har lejet en parkeringsplads. Fjernbetjening til porten i garagen
udleveres af administrator mod depositum. Kun køretøjer må
hensættes på parkeringspladser i garagen pga. brandfare.
P-pladser: Der er mulighed for at leje en p-plads på terræn eller i
garagen. Kontakt administrator for evt. venteliste.
Tiltag i lejlighederne: Alle tiltag inde som udvendige skal før
iværksættelse godkendes af administrator. Bemærk at lejlighederne
modtages ny-istandsatte og at al vedligeholdelse er lejers forpligtigelse,
mens fornyelse er udlejers forpligtigelse. Begræns, at bore i vægge idet
huller naturligvis skal udbedres ved fraflytning. Det er ikke tilladt, at
bore i gulve heller ikke på altaner.
Trappeopgange: Rengøring af trappeopgange bliver foretaget ugentligt
med fejning og trappevask mv. Af hensyn til rengøringen må der ikke
opbevares sko, mv. i opgangen. Dette sikrer effektiv rengøring, og
sikrer desuden, at trappeopgangen som flugtvej holdes fri for passage.
Krukker med blomster i vindueskarme kan accepteres, men skal passes! Krukker skal være tætte således, der ikke løber vand ved
vanding med skader på tapet og gulve til følge.
Malerierne på væggene tilhører ejendommen, der må ikke ophænges
andre effekter på væggene.
Barnevogne, indkøbsvogne, rollatorer, cykler og lignende må ikke
henstilles på indvendige fællesarealer.
Sørg for, at der kun lukkes personer ind i opgangen som man har
kendskab til, og sørg for, at hoveddøren lukker til.
Vinduerne i opgangene pudses ca. 6 gange årligt.
Større lejlighed: Det er muligt, at blive skrevet op til en større/mindre
lejlighed, hvis dette på sigt måtte ønskes, kontakt administrator.
Udluftning: Ejendommen har centralsugning, der sørger for et optimalt
indeklima. Alt efter hvordan lejligheden benyttes, kan der være behov
for yderligere udluftning.
Kondens i vindueskarme skyldes som regel mangelfuld udluftning,
kondensvand skal altid tørres op fra træværk/gulve idet materialerne
ellers bliver ødelagt.
Når man lufter ud, skal man skabe gennemtræk i 5-7 minutter ved at
åbne alle vinduer på én gang, så den varme og meget fugtige luft kan
komme ud. Udluft 3-4 gange dagligt.
Rengøring er nødvendig for at opretholde et godt indeklima.
Snavs i ventilatorer og emhætter nedsætter deres evne til at forny
luften effektivt. Ventilatorer rengøres 4 gange om året.
Ventilatoren rengøres med en blød børste på støvsugeren eller med en
vatpind. Emhætter rengøres hver måned. Ved rengøring tages fedtfiltret ud og rengøres med sæbevand. Filtret skal være helt tørt, før
det igen sættes i emhætten. Også emhættens inderside og yderside
rengøres med sæbevand, inden filtret igen sættes i emhætten.
Vicevært: Der er tilknyttet en vicevært til ejendommen.
Kontaktoplysninger findes på opslag på væggen i miljøstationen.

En familieejet koncern

TASFO er en forkortelse for Tastesen Family Office, som er en familieejet portefølje af kapitalselskaber. Koncernens investeringer er fokuseret på ejendomsudvikling og venturekapital, og Tasfo Selskaberne er i dag en samlebetegnelse for en række aktie- og anpartsselskaber, ligesom der er ejerandele i en række danske virksomheder.

Advomanagement

Advomanagement er et management- og administrationsselskab, der tilbyder professionel håndtering af kundens værdier. Vi kan varetage alt fra administration af fast ejendom til formueforvaltning af større formuer – private og selskaber. Advomanagement varetager ikke advokatopgaver, hertil henvises til www.steentastesen.dk, med hvem der består et integreret samarbejde.

Advokatfirmaet Jesper Steen Tastesen

Advokatfirmaet Jesper Steen Tastesen er stiftet i 2009. Vi varetager sager indenfor selskabsret og fast ejendom, samt rådgivning i forbindelse med almene juridiske emner, herunder førelse af retssager. Advokatfirmaet Jesper Steen Tastesen varetager altid klientens interesser på en hurtig og let tilgængelig facon.