(Udlejet) Munke Mose Allé G.3.3, 5000 Odense
124 ㎡ - 3. etage - 4 værelser - 18.300 kr./md.
Fakta om boligen
Størrelse: 124 m2
Etage: 3. etage
Værelser: 4
Bygget/Ombygget: 2019
Leje pr. mdr.: 18.300 kr./md
Aconto vand: 150 kr./md pr. pers.
Aconto varme: 550 kr./md
Depositum: 54.900 kr.
Forudbetalt husleje: 54.900 kr.
Energimærke: A
Overtagelse:01/10/2023
Elevator: Ja
Altan: Ja
Stor totalrenoveret 4-værelses lejlighed med altan og elevator
Fra altanen er der udsigt mod den grønne indre gård, og gennem sprossede vinduer er der kig til Munke Mose park.
Lejligheden har en veldisponeret og moderne planløsning med hele 2 badeværelser og et åbent køkkenalrum, som er boligens hjerte og det naturlige samlingssted.
Lejligheden er kompromisløst og respektfuldt renoveret med brug af eksklusive materialer.
Gulvene, som er er lagt i sildebensmønster i massivt egetræ, har gulvvarme, og badeværelserne er beklædt med stilrene, italienske klinker på både gulve og vægge, ligesom de begge har nedstøbt håndvask i Corestone, spejl med integreret lys, væghængt toilet og berøringsfri armatur fra Oras. Badeværelserne har desuden en moderne badløsning med afskærmet bruseniche, og det ene badeværelse har vaskesøjle fra Miele.
Køkkenet er i et enkelt og elegant design fra Svane med integrerede hårde hvidevarer. Alle hårde hvidevarer er fra Miele (med undtagelse af Siemens opvaskemaskine og Thermex emhætte). Der er kværn til biologisk køkkenaffald i køkkenvasken og kogende vand i vandhanen. Fra soveværelset er der udgang til lejlighedens dejlige altan. Soveværelset og værelserne har elegante indbyggede skabe.
Med adresse i Munkemose Park får du ikke kun en eksklusiv kvalitetsbolig og en enestående beliggenhed. Du bliver også en del af et helt særligt beboerfælleskab midt i byen.
Det lukkede gårdrum rummer orangeri, fælleshus med storkøkken og flygel, værelser til overnattende gæster, stor træterrasse med grill, legeområde til de mindste, parkeringskælder, elevator mm.
Tasfo (Tastesen Family Office) er en familieejet koncern bygget op omkring et stærkt og levende værdisæt, som er den kompromisløse rettesnor for alt, vi sætter i søen.
Billedmaterialet er repræsentativt for kvalitets- og detaljeniveauet i Munkemose Park. Plantegningen er specifik for lejemålet.
Omgivelserne
Munke Mose og Odense Å
Flytter du ind i en af lejlighederne i Munkemose Park, kommer du til at bo midt i den smukke park, Munke Mose.
Du får en fantastisk bopæl på en af de bedste adresser i Odense. Her er alle byens tilbud og muligheder indenfor gåafstand, og du er samtidig omgivet af smuk natur.
Munke Mose er et fantastisk anlæg, der rummer store græsarealer, boldbaner, legeplads og træningsredskaber. Du finder samtidig en smuk kombination af gamle træer, søer, øer, vandløb og skulpturer. Munke Mose har med andre ord et alsidigt og spændende udtryk med mulighed for mange oplevelser og aktiviteter.
Odense Å risler idyllisk igennem Munke Mose, og et dejligt stisystem fører dig til de skønneste områder: Eventyrhaven, Ådalen, Odense Zoo, Fruens Bøge og det populære udflugtsmål, Skovsøen.
Her får du:
✔ Unikke lejligheder i hjertet af Odense
✔ Totalrenoverede boliger med historisk sjæl
✔ Moderne planløsninger med køkken/alrum
✔ Boliger til singler, par, seniorer og børnefamilier
✔ Lejligheder mellem 54 m2 til 204 m2
✔ Parkeringskælder og elevator
✔ Trygt og grønt gårdmiljø med elektronisk adgangskontrol
✔ Fælles madhus, storkøkken, orangeri og gæsteboliger
✔ Delebil-ordning