Munkemose Park: Åbent hus i nyindrettet prøvelejlighed

Det har været en travl og spændende weekend i Munkemose Park, Odense. Langt om længe var det tid til at få hængt malerier på væggene og lagt tæpper på de nye, flotte gulve.

I fredags blev den nye prøvelejlighed nemlig indrettet med flot interiør fra Bolighuset Werenberg, og lørdag bød Jesper Steen Tastesen, CEO i Tasfo Selskaberme, 60 mennesker indenfor til åbent hus.

Formålet med at skabe en testlejlighed er, at potentielle lejere – og dem der allerede har skrevet sig op til en bolig – kan få en realistisk fornemmelse af materialerne og designet i Munkemose Park.

Det har været ambitionen, at lejligheden blev indrettet i en stil, så både unge og ældre hurtigt kunne føle sig hjemme. På samme måde er materialevalget i lejlighederne udvalgt med afsæt i en lys, nordisk stil med et moderne twist, der nemt kan tilpasses den personlige stil hos lejerne.

De øvrige lejligheder i Munkemose Park bliver løbende klar til indflytning i 2019.

Projektleder for udlejning: hbi@tasfo.dk (Helle Bruun Iversen)
Udviklingsdirektør: ldb@tasfo.dk (Lars Damsholdt Balle)
Administrerende direktør: jst@tasfo.dk (Jesper Steen Tastesen)